Rock steady.

Det har slått meg et par ganger. At mine forhold til mine medmennesker kan være noe ustabile.
Venner kommer og går, hvem kan jeg rekne med? Hvem kan jeg stole på? Hvem står fast med meg, og for meg i alt?
Jeg vet bare om en som gjør det. Jeg vet om en som er stabil, når jeg føler alt rundt vakler. Når jeg ikke vet hvem jeg skal gå til, hvem jeg skal stole på, eller rekne med. Når jeg lurer på hvor jeg har mitt faste holde punkt.
Og jeg har funnet ut at viss jeg prøver å ha noe her på jorden som fast holdepunkt, så sliter jeg. Jeg vil ha min konstant i Jesus. Han er den eneste stabile, han kan jeg rekne med i alt, han kan jeg stole fullt og helt på. Jeg kan stole på at han hører meg, er der for meg og elsker meg. Alle andre kan vakle, alle andre kan jeg vær usikker på, men han vet jeg er der 100%. Så trikset er da å Jesus som min konstant, ha min identitet i han, legge livet mitt i hans hender, og holde han nær.

"For du er klippen, som alltid, alltid står fast,
selv om det stormer omkring"
Amen.